Ring til os på tlf.: +45 70 25 84 00

Vi har samlet en række af de spørgsmål, vores kunder ofte stiller os.

  • Begynder det at gære i tanken?

    Nej. Efter BioMasteren føres materialet til en BioTank, hvor det går i dvale. En lav pH og anaerobe forhold gør, at materialet er i dvale uden, der tilføres noget udefra.

  • Hvad er målet med Ressourcestrategien?

    Servicesektoren
    Knap fire gange så meget organisk affald fra restauranter, dagligvarehandel m.v. indsamles og udnyttes til biogas. I dag indsamles ca. 17 %. Det forventede niveau er 60 % i 2018.
    Genanvendelsen af papir-, pap-, glas-, metalog plastemballage fra servicesektoren forøges med en fjerdedel. I dag genanvendes ca. 53 %. Det forventede niveau er 70 % i 2018.

    Dagrenovation fra private
    Dobbelt så meget husholdningsaffald vil blive genanvendt (organisk affald, papir-, pap-, glas-, plast-, træ-, og metalaffald). I dag genanvendes 22 % og målet er 50 % i 2022.

  • Hvorfor skal madaffald/organisk affald indsamles separat?

    Der er flere grunde til at indsamle det organiske affald fra dagrenovation separat og behandle det på især biogasanlæg.

    For det første udnyttes fosfor og andre næringsstoffer, og det afgassede materiale kan anvendes til jordforbedring og kulstofbinding (forsinket CO2-emission). For det andet omsættes energien til biogas, der kan lagres og har mange anvendelsesmuligheder, herunder til tung transport. For det tredje kan der opnås en synergieffekt for husdyrgødning, fordi det organiske affald kan anvendes i gyllebaserede biogasanlæg og være med til at give bedre økonomi i disse anlæg.

    Endvidere er der mulighed for synergieffekter ved sortering, idet den tørre dagrenovation uden indhold af organisk affald bedre kan videresorteres på centrale automatiske sorteringsanlæg som supplement til husstandenes kildesortering af de forskellige fraktioner fra husholdningsaffaldet.Organisk dagrenovation består af animalsk affald (kød-, mælke- og æggerester mv.) samt vegetabilsk affald (grøntsags-, frugt- og blomsterrester mv.).

    Organisk dagrenovation indeholder fosfor, som er et nødvendigt og uerstatteligt næringsstof for planter og dyr. Organisk dagrenovation indeholder også andre næringsstoffer (bl.a. kalium, magnesium og calcium) og organiske materiale (kulstof). Når affaldet forbrændes på et almindeligt affaldsforbrændingsanlæg, vil næringsstofferne og det organiske materiale gå tabt.
    (fra den danske Ressourceplan)

  • Hvad sker der, hvis der kommer en gaffel i BioMasteren?

    Man kan nemt og hurtigt selv fjerne bestik fra kværnen igen, hvorefter systemet atter kan benyttes. I de få tilfælde, hvor bestik har sat sig fast, kommer vi og hjælper.

  • Giver BioTrans systemet mulighed for de grønne mærker (Refood, Nej tak til madspild her mv.)?

    Ja. BioTrans systemet giver mulighed for alle disse mærker og at beholde eksisterende mærke. Kontakt os og hør hvordan.


Overvejer du genanvending af madaffaldet i din virksomhed?

Kontakt en af vores konsulenter i BioTrans Nordic for rådgivning og afklaring af de muligheder, din virksomhed har for en mere miljøvenlig og effektiv håndtering af madaffald.

Har du spørgsmål til vores system? Spørg her!



Eller ring til os på tlf.:
+45 70 25 84 00

Please leave this field empty.