Sælger med vindergener til markedsledende “grøn” virksomhed

Skrevet af Bio Admin den 23. nov 2016

Drømmer du om en sjælden udbudt sælgerstilling, hvor du kan brillere med din evne til at tale med mange mennesker på alle niveauer i kundernes virksomhed? Brænder du for salg? Kan du ”sparke døren ind” på en pæn måde, og brænder du for en grønnere verden?

Så kan du være den nye kollega vi søger, som skal være med til at løfte vores salg, udvikle, implementere og effektuere vores full service koncept hos masser af virksomheder. Du kan være med til at bidrage til offentlige og private virksomheders grønne strategier og til at sikre vores samfunds fokus på bæredygtige løsninger.

 

Arbejdsområde
Du bliver en del af en aktiv salgsgruppe i en nyoprettet stilling med reference til virksomhedens ledelse, og dine ansvarsområder vil være mangeartede indenfor:

  • salg og after-sales service ydelser af et grønt totalkoncept, hvor vi leverer ydelser fra vugge til grav for kunden.
  • kontakt med kunder og nye emner, de eksisterende kunder er vigtige ambassadører for os.
  • opsøgende salg struktureret med CRM-system, implementering med installation og efterfølgende service og tømning.
    Du er med til at sikre at alt gå godt i processen fra første kontakt til mangeårigt samarbejde ved installation, service, tømning, mersalg og grønt regnskab.
  • Deltagelse i udvikling af nye koncepter, og optimering af interne processer

 

Faglige kvalifikationer
Som den rette kandidat har du en udpræget vinderprofil, som samtidig besidder stor empati og evne til at bevæge dig på flere niveauer. Dokumenteret salgssucces og erfaring med lignende opgaver foretrækkes – men er ikke et krav – måske salg til byggeriet.

 

Derudover leder vi efter en person med følgende faglige kvalifikationer:

  • Habil bruger af Office-pakken og praktisk kendskab til IT generelt på brugerniveau
  • Erfaring fra lignende stilling og salgsarbejde er en fordel
  • Teknisk snilde, gerne en faglig uddannelse, med masser af sælgerdrømme.
  • Evne til at repræsentere vores brand og gode omdømme

 

Personlige kvalifikationer
Som person er du åben og interesseret, og du har en positiv og løsningsorienteret tilgang til de daglige udfordringer.

Desuden:

  • har du et stærkt personligt drive og veludviklet sælgergén
  • har du gennemslags- og handlekraft
  • har du stor gennemslagskraft, er god til at kommunikere og har en god menneskeforståelse
  • sikrer du høj kvalitet i dit arbejde, overholder aftaler og deadlines, og finder konstant nye veje.
  • er du god til at lære nye emner, arbejdsområder, lovgivning mv., selvom vi foretrækker en person som i forvejen er grøn i sin tankegang.
  • Ydermere lægger vi vægt på, at du er en god teamplayer, og det forventes, at du kan håndtere at være i en ekspansiv, men mindre virksomhed, hvor alle hjælper til undervejs og hvor alle dage ikke er ens.

 

Vi tilbyder

  • resultatorienteret løn i et firma og marked i vækst med en sund virksomhedskultur og en flad ledelsesstruktur.
    Fast grundløn med fokus på god bonusordning.
  • godt fællesskab, et sjovt team i alle aldre.
  • et spændende og udfordrende job i en nyoprettet stilling, som du selv er med til at præge
  • firmatelefon og bilordning, med mulighed for senere firmabil.
  • kontor i Ringsted, kunder primært i Københavnsområdet.

 

Vil du vide mere
For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte direktør Søren Jeberg på mobil 4031 7717.

 

Søg stillingen
Motiver din ansøgning i en kort skriftlige ansøgning via nedenstående link. Husk at vedhæfte dit CV samt anden relevant dokumentation.

Vi ønsker at besætte stillingen snarest muligt, men venter gerne på den rette kandidat. Ansøgninger behandles løbende.

Søg stillingen her

Overvejer du genanvending af madaffaldet i din virksomhed?

Kontakt en af vores konsulenter i Biotrans for rådgivning og afklaring af de muligheder, din virksomhed har for en mere miljøvenlig og effektiv håndtering af madaffald.