Ring til os på tlf.: +45 70 25 84 00

Danske restauranter går forrest i den grønne omstilling – med Biotrans’ løsning i køkkenet

Skrevet af spjadmin den 06. mar 2020

Hos Biotrans glæder vi os, når danske restauranter bliver hædret. Og glæden bliver naturligvis ikke mindre, når de pågældende restauranter står på vores kundeliste og dermed støtter vores mission om at omdanne madaffald til grøn energi.

 

 

Derfor var det en god dag, da der blev uddelt Michelin-stjerner til danske restauranter. NOMA bevarede nemlig sine to Michelin-stjerner og modtog desuden Michelins nye bæredygtighedspris, Den Grønne Femkløver, mens Hotel d’Angleterre-restauranten Marchal efter uddelingen kan kalde sig Michelin-restaurant for syvende år i træk. Samtidig blev Høst anerkendt for, som Michelin formulerer det, at ”tage positive skridt mod bæredygtighed”.

Alle tre restauranter har Biotrans’ anlæg stående i deres køkkener, og faktisk er Hotel d’Angleterre en af vores ældste kunder. De fik således anlægget installeret tilbage i 2013 i forbindelse med hotellets store renovering.

”Jeg kan huske, at vi var enormt stolte, da d’Angleterre som et af de første hoteller valgte vores løsning. Året efter fik de deres første Michelin-stjerne, som de har haft lige siden – ligesom de i alle årene har haft vores anlæg stående. Det gør os selvfølgelig stolte,” siger Søren Jeberg.

For både NOMA og Høst gælder det, at de fik installeret en Biotrans-løsning i 2019.

”NOMA repræsenterer den absolutte elite inden for gastronomisk madlavning og har altid arbejdet meget med bæredygtighed i restauranten, mens Høst er en del af COFOCO (Copenhagen Food Collective), der har enormt stort grønt fokus. Derfor er vi selvfølgelig enormt beærede over, at de vælger at tænke bæredygtigt med anlæg fra Biotrans,” siger Søren Jeberg og tilføjer:

”Hos Biotrans er vi stolte over, at vi er med på de tre restauranters gastronomiske rejse, og vi er beærede over, at I alle tre støtter op om vores mission om at omdanne madaffald til grøn energi. Derfor skal der også lyde et stort tillykke med stjernerne og den fortjente anerkendelse.”

 

 

Overvejer du genanvending af madaffaldet i din virksomhed?

Kontakt en af vores konsulenter i BioTrans Nordic for rådgivning og afklaring af de muligheder, din virksomhed har for en mere miljøvenlig og effektiv håndtering af madaffald.