Schæffergården fortsætter den grønne linje

Skrevet af Bio Admin den 05. dec 2017

Fremover kan gæsterne på Schæffergården Konference og Hotel i Gentofte sige ’tak for mad’ med god samvittighed.

Eventuelle madrester og andet organisk affald fra hotellets køkken bliver nemlig nu indsamlet i en biokværn og genanvendt til biogas.

Konference og Hotel Schæffergården er i forvejen del af projektet Bæredygtig Bundlinje, der har til formål at nedsætte energispild. Netop energiforbruget i køkkenet på Schæffergården har været i fokus, og med det nye affaldssystem vil der fremover blive sparet tid og kræfter for personalet, ligesom affaldet omdannes til strøm og varme.

BioTrans Nordic installerer systemet på hotellet midt i december.

Overvejer du genanvending af madaffaldet i din virksomhed?

Kontakt en af vores konsulenter i Biotrans for rådgivning og afklaring af de muligheder, din virksomhed har for en mere miljøvenlig og effektiv håndtering af madaffald.