Skillema-dinke-dink-er-du klar over hvor meget lækker julemad der rent faktisk går til spilde hvert år?

Skrevet af Laura Pihl den 30. dec 2020

I Danmark udgør julemaden i December hele 10% af det årlige madspild.

Foto: Chris Tonnesen

 

Når julebordet skal fyldes med and, flæskesteg, syltede agurker, (brunede)kartofler, gløgg, risengrød, risalamande, rødbeder mm, skal der ikke spares på noget; og normalt heller ikke til alle de mange julefrokoster. 

Heldigvis er det gået fremad. Dette tal er reduceret fra årene inden, da vi køber mindre ind, og er blevet

bedre til at uddele forskellige opgaver og have et godt overblik over, hvem der spiser hvad.

Coop Analyse har endda fundet ud af, at de fleste danskere genbruger deres julemad flere dage i træk. 

 

For at være mere specifik, så er de typiske julerester bestående af rødkål (hos 74%), hvide kartofler (hos 64%), risalamande (hos 59%), flæskesteg (hos 56%) og and (hos 46%) i de danske huse – viser en undersøgelse fra Coop Consumer Insight i 2014. 

 

Om det er alle de juleøl og snaps vi skåler med i løbet af måneden, eller mors gode julemad der trykker vides ikke, men summa summarum er at vi smider mad ud i December til en værdi af 1-1,4 mia. kroner.

Det kan være svært at finde en god balance mellem al den gode, dejlige mad og de andre traditioner som pakkeleg, mandelgaven, danse om juletræet osv, og måske er det det vi mangler.

 

I 2014 kunne en familie på 2 vokse og 2 børn købe mad ind for 4,835 kr., hvor 676 kr. af summen vil ryger direkte i skraldespanden sammen med det spildte mad. Faktisk består det meste madspild af kød, som bliver købt ind – hvorimod det primært er grøntsager og mejeriprodukter, som fylder skraldespanden op resten af året.

 

72% af danskerne mente i 2014 (Coop Analyse og Stop Spild Af Mad, 2014) at det er vigtigt, at der er rigeligt med julemad, og det afspejler sig specielt i vores madrester. Skal vi ikke få gjort noget ved det? 

 

Rigtig glædelig bagjul!

 

 

Kilde: https://www.stopspildafmad.dk/madspildital.html, Coop Consumer Insights og Stop Spild af Mad (2014)

 

 

Overvejer du genanvending af madaffaldet i din virksomhed?

Kontakt en af vores konsulenter i Biotrans for rådgivning og afklaring af de muligheder, din virksomhed har for en mere miljøvenlig og effektiv håndtering af madaffald.