BioTrans med i bæredygtigt byggeri
Skrevet af Bio Admin den 06. mar 2017
Det eksklusive boligbyggeri på Krøyers Plads på Christianshavn var de første lejligheder i Danmark, der blev svanemærkede.
Kompleksets cafe, restaurant, vinbar og supermarked er naturligvis også grønne, og for meget kørsel med larmende skraldebiler ville ikke være velset i den mondæne bydel.
Derfor har de fem lejemål i byggeriets stueetage alle fået installeret et affaldssystem fra BioTrans Nordic.
Dermed sørger spisesteder og supermarked for, at deres organiske affald bliver genanvendt til biogas, og at skraldeafhentning i kvarteret mindskes mest muligt.