BioTrans Nordic hjælper med affaldssorteringen

Skrevet af spjadmin den 31. maj 2016

Nu bliver det nemmere for de spisende gæster at sortere deres rester fra tallerkenen – dermed bliver endnu mere grønt affald opsamlet og genbrugt til biogas.
BioTrans Nordic har udviklet en skraldespand på hjul, som kan stilles i afrydningsområdet. Når de spisende gæster stiller deres tallerkner væk, kan de allerede her hælde de organiske rester i BioTrans Nordics spand, som er på hjul og kan trilles direkte ud til biokværnen i køkkenet efterfølgende.

Fås i flere farver

Med den nye sorteringsspand fastholdes det gode arbejdsmiljø for køkkenpersonalet ved, at spanden ikke skal løftes, og den kan efterfølgende gå direkte i opvaskemaskinen, så der ikke skal bruges poser eller rengøring.
Spanden kan leveres i den ønskede farve og har en top af rustfrit stål, som altid holder sig pænt til trods for at madaffalds lave ph-værdi ofte slider på almindelige produkter.

Med det nye tilbud håber BioTrans Nordic at bidrage til, at der kommer endnu mere fokus på indsamlingen af organisk affald.

Overvejer du genanvending af madaffaldet i din virksomhed?

Kontakt en af vores konsulenter i Biotrans for rådgivning og afklaring af de muligheder, din virksomhed har for en mere miljøvenlig og effektiv håndtering af madaffald.