Gazellekåring 2023
Skrevet af Laura Pihl den 15. nov 2023
Vi er beærede og heldige at blive kåret som én af de 2781 gazeller i år. Det er kun 1% af de danske erhvervsvirksomheder, som kan leve op til Børsens 6 kriterier for at blive kåret som en gazellevirksomhed – og det er med til at gøre denne anerkendelse endnu mere betydningsfuld.
Den første undersøgelse blev foretaget i 1995 og siden da har Børsens hvert år kåret danske virksomheder med en vækst på mindst 100% over en periode af 4 år. Kåringer er steget fra 682 (1995) til de ovennævte 2781 (2023), det er derfor evident at det danske erhvervsliv bliver mere og mere robust overfor kriser og uro, samt bestræber efter bæredygtig og cirkulær innovation.
“Det er ubetinget den kåring af virksomheden, som jeg er mest stolt af til dato” udtaler Søren Probst Jeberg sig. Både Søren Pihl og Jeberg er enige om en fælles nævner: udvikling – med andre ord, vækst. For dem er vækst ikke blot et mål, det er en vedvarende rejse, og det er netop denne indstilling, der har ført virksomheden til vores nuværende niveau af succes.
Men der er altid plads til forbedring, og vi kan altid gøre det bedre, så vi stopper ikke her. Tværtimod, giver det fornyet energi og tro på os selv at vi er på rette vej og kan udforske nye, ukendte territorier.
Det er en selvfølge, at disse imponerende resultater ikke ville være mulige uden vores dedikerede team, nye som gamle kunders engagement og vores hårdtarbejdende samarbejdspartnere. De skal – som altid – nævnes!