Når Madaffald Bliver som Solceller på Taget

Skrevet af Laura Pihl den 09. mar 2023

 

 

Der er ny og spændende læsning at finde på Byggematerialer.dk om både vores system, vort årti lange samarbejde med Region Sjælland/Slagelse Sygehus, og ikke mindst et enormt spændende projekt vi i fællesskab er ved at udarbejde der kan betyde helt banebrydende nyt for vores fælles fremtids biogas-produktion.

 

” Førhen brugte vi 200 liters madspande, og i al slags vejr lå vi og baksede rundt med meget tungt udstyr flere gange om dagen. Det var simpelthen en belastning for medarbejdernes helbred og økonomien blev ringere og ringere ” 

– Mogens Fonseca

 

 

Ved brug af madspande er mængden af kørsler nødvendigt også markant højere. Vi har reduceret kørsler med organisk madaffald betydeligt, og kører cirka 6-10 gange om året til nærmeste biogasanlæg ved at lagre biomassen og kun tømme tanken når den er fyldt op. Mogens Fonseca og køkkenpersonalet har udover det grønne fodaftryk, også bidt mærke i det markant forbedret arbejdsmiljø.

 

Igennem en længere periode har Vi haft et revolutionerende, grønt udviklingsprojekt på tegnebrættet: Vi har for Region Sjælland undersøgt mulighederne for at etablere lokalt/decentralt biogasanlæg og skabe egen produktion af energi til produktion af varmt procesvand.  Miljøeffekter, gennemførbarhed og økonomi ved gennemførsel er vurderet. Dette undersøges i håb om at skabe den mest moderne og bæredygtige totalløsning, der optimerer kundens arbejdsmiljø og økonomi, samt beskytter vores naturressourcer.

 

Region Sjælland er på baggrund af dette været part i projektet om hvorvidt placeringen af en containerløsning med fuldt funktionsdygtigt biogasanlæg, on-site. Fremadrettet er det muligt, at organiske madaffald (produktionsspild, overproduktion og tallerkenaffald) fra hospitalerne i Holbæk og Slagelse blive hygieniseret i en Biotrans-containerløsning og derefter omdannet til vedvarende energi i form af biogas til eget forbrug og organisk gødning leveret til lokalt landbrug. Det vil forbedre miljøet yderligere, er realiserbart og kan gøres med en rimelig tilbagebetalingstid på en så grøn investering.

 

 

For Søren Pihl ligger dette projekt tæt på hjertet og handler om mere end arbejdsmiljøet, der er én af de fem kerneværdier, Vi arbejder ud fra.

 

 

” I dag afhenter vores chauffører biomassen fra kunden og kører til nærmeste biogasanlæg, hvor biogassen bliver omdannet til blandt andet naturgas og gødning. Alene her sparer vi 80 procent CO2. Denne løsning nedskærer yderligere i træk på ressourcer og tilbyder en direkte forbindelse mellem kunde og landbruget, måske et helt nyt potentiale, når vi taler gødning. “

–  Søren Pihl.

 

 

Kunderne producerer en bemærkelsesværdig ren biomasse, der gør, at Vi i dag kan køre direkte fra det pågældende køkken til nærmeste biogasanlæg. Derfor er projektet muligt og særlig godkendt til at blive udført. Det er dermed i Søren Pihls optik endnu et skridt tættere på at finde den mest holdbare, cirkulære løsning for at genanvende madaffald til grøn energi – eller når madaffald bliver som solceller på taget og gødning til jorden.

 

Læs også artiklen her.

Overvejer du genanvending af madaffaldet i din virksomhed?

Kontakt en af vores konsulenter i Biotrans for rådgivning og afklaring af de muligheder, din virksomhed har for en mere miljøvenlig og effektiv håndtering af madaffald.