SMV:Grøn 2.0 – Få 200.000 kr. til en biokværn

Skrevet af Laura Pihl den 22. mar 2023

Onsdag d. 26. april uddeler erhvervshusene midler til grøn omstilling i danske SMV’er. Det betyder at du kan få 200.000 kr. i tilskud til etablering af en biokværn med biotank, der kan omdanne bioaffald til grøn energi. Vi hjælper med ansøgningen uden bekostning, og rådgiver dig gennem hele projektet.

Læs mere om Biotrans og beregn tilbagebetalingstiden på din Biotrans-løsning på vores website.

SMV:Grøn 2.0 er EU-finansieret støtteprogram til danske små- og mellemstore virksomheder, som ønsker at omstille sig til en mere grøn, cirkulær økonomi. Programmet er støttet af Den Europæiske Regionalfond og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

SMV:Grøn 2.0 uddeler midler for i alt 16.000.000 kr. i 2023H1. Puljen for grøn omstilling åbnes for ansøgninger onsdag d. 26. april kl. 09:00. Her tildeles de bedst kvalificerede projekter vouchers á 150.000 kr. til investering + 50.000 kr. til rådgivning. Uddelingen sker efter først-til-mølle-princippet. 

“Vi opfordrer derfor til at udfærdige en ansøgning i god tid inden puljen åbner onsdag d. 26. april 2023, for at sikre at du kan få del i midlerne.”

Biotrans er registreret rådgiver for SMV:Grøn, og vi hjælper dig med såvel ansøgning, som planlægning og gennemførsel af projektet inklusive etablering af selve bioanlægget.   

Du kan læse mere om tilskudsordningen på Virksomhedsprogrammets website.

Bemærk: Vi estimerer at 3 ud af 4 ansøgere opnår tilskud, når de samarbejder med Biotrans.

“Du kan søge om tilskud fra SMV:Grøn 2.0 til alle typer projekter, som hjælper med at omstille din SMV til en mere grøn, cirkulær økonomi.”

Vores rådgivere hjælper danske SMV’er med at søge tilskud og gennemføre omstillinger fra dyre, klimatunge og manuelt krævende, traditionelle affaldshåndteringssystemer til moderne, lokale bioanlæg, som sparer både tid og penge for virksomheden.

Anvendelse af SMV:Grøn 2.0

Voucheren på 150.000 kr. til investering + 50.000 kr. til rådgivning er øremærket grøn omstilling, fordi det er med til at forbedre økonomien i danske SMV’er og mindske klimabelastningen i samfundet. Tilskuddet målrettes SMV’er, fordi der her er brug for hjælp til at etablere nye grønne løsninger.

“SMV:Grøn 2.0 uddeler i alt 8 forskellige typer vouchers, og vi anbefaler at ansøge om 150.000 kr. i investeringsstøtte + 50.000 kr. til rådgivning.”

I praksis betyder det, at du modtager støtte til selve investeringen i biokværnen og biotanken på 150.000 kr. og yderligere 50.000 kr., som dækker den rådgivning, der pågår før, under og efter etableringen.

Benyt en erfaren SMV:Grøn-rådgiver 

Den aktuelle SMV:Grøn-pulje er blot den seneste blandt en serie af puljer målrettet danske SMV’er. Fælles for puljerne er at de uddeles som tilskud til enten investering i nye bioanlæg, rådgivning eller en kombination. Den første del af arbejdet ligger i at tilrettelægge et passende projekt for din SMV.

“Det er vores erfaring at et velbeskrevet projekt opnår tilskud, hvis det sendes ind i rette tid. Vi estimerer at 3 ud af 4 af de virksomheder vi hjælper opnår tilskud.” 

Biotrans er en totalleverandør inden for håndtering og genanvendelse af organisk affald. Løsningen er gennemprøvet i alle typer af storkøkkener med stor succes og forhandles i Skandinavien af BioTrans Nordic.

Biotrans-løsningen har de seneste år været nomineret til flere priser i bæredygtighedssammenhæng, senest i 2022 på både Building Green og af Sustainary i kategorien Best SME solution.

 

Først-til-mølle-uddeling 

SMV:Digital udmøntes efter først-til-mølle-princippet, og efterspørgslen forventes at nå nye højder i 2023. Tilskuddene er forhåndsreserveret efter geografiske områder. De uddeles på baggrund af en repræsentativ fordeling. Vi opfordrer derfor til at udfærdige ansøgningen i god tid inden puljen åbner onsdag d. 26. april 2023 kl. 09:00. 

I Biotrans hjælper vi dig med at få lavet en god ansøgning, når vi har afholdt et afklaringsmøde. Her kan vi også estimere hvor meget anlægget kommer til at koste, når tilskuddet er fratrukket. Det samme gælder med tilbagebetalingstiden, som gennemsnitligt bliver 30-40 % kortere, når der trækkes 150.000 kr. fra købsprisen. Vi hjælper dig kort sagt hele vejen fra idé til uddeling af midlerne. Og ikke mindst med planlægning og gennemførsel af selve projektet.

Overvejer du genanvending af madaffaldet i din virksomhed?

Kontakt en af vores konsulenter i Biotrans for rådgivning og afklaring af de muligheder, din virksomhed har for en mere miljøvenlig og effektiv håndtering af madaffald.