Biotrans er stolt deltager i projektet Verdensmål i Værdikæden
Skrevet af Bio Admin den 05. nov 2019
Industriens Fond har sammen med Global Compact Denmark og Danmarks Restauranter og Cafeer igangsat projektet ”Verdensmål i Værdikæden”.
Initiativet vil med afsæt i FN’s 17 verdensmål koble industri og restauratører sammen for at løfte niveauet for den bæredygtige restaurant i Danmark.
Projektet er rent praktisk organiseret i 4 værdikædegrupper, der alle har til formål at identificere, teste og markedsmodne nye løsninger, som kan udbredes på tværs af branchen og øge vækstpotentialet i de virksomheder, som udvikler løsningerne.
I Værdikædegruppe D, som Biotrans er både stolte og glade af at være inviteret med i, arbejdes der hen imod en CO2-neutral restauration. Samtidig med at der fokuseres på, hvordan ellers kasserede fødevarer kan være en ressource og udnyttes til fordel for restaurationen og miljøet.
Projektet startede i start 2019 og er sat til at vare i tre år. Følg løbende med i udviklingen her på siden.
Vil du vide mere om Verdensmål i Værdikæden? Det kan du gøre det her. Du kan også læse om Biotrans’ indsatser på CSR-området her.